Om Topsa
Baggrund
Topsa er blevet startet ud fra visionen om at blive økonomisk uafhængig.
Mit navn er Thomas og i en alder af 46 år besluttede jeg, at der skulle ske nogle ændringer til, hvordan jeg forvaltede min økonomi. Ikke fordi jeg har haft det store forbrug, men mere fordi jeg kunne se, at jeg forsøgte at bruge min tid på noget, der aldrig kom til at give det store afkast. Fx en webshop der igennem 11 år optog ufattelig meget tid, men hvor der på bundlinjen ikke var det store overskud. Det blev dermed aldrig den succes, som jeg havde håbet på. Dette fik mig til at tænke tilbage på, da jeg tidligere i mit liv havde handlet aktier. Aktier der havde givet et godt afkast og bl.a. havde været med til at betale for mine to børns konfirmationer, en skiferie og halvdelen af en renovering af overetagen på huset.
Set i bakspejlet burde jeg nok have holdt fast i aktierne, fremfor at begynde og koncentrere mig om at bygge en webshop op. Men hvad… af skade bliver man klog, men sjældent rig. Heldigvis er det aldrig for set at ændre på tingene. Så med Topsa er det formålet at få de vigtigste erfaringer skrevet ned og forhåbentligt vise dig målet mod at kunne leve af sin aktieinvestering og trading og i bedste fald opnå økonomisk frihed.
Husk dog at aktieinvestering og trading er forbundet med risiko og informationerne her på Topsa skal kun ses som inspiration og jeg dermed fralægger ethvert ansvar for, hvordan du vælger at forvalte din økonomi.
De største investeringshilsner herfra
Thomas Hedegaard
Mission
Investering i aktier og trading for at nå til et sted i livet, hvor vi selv kan få en større selvbestemmelse.
Vision
Drømmen om økonomisk uafhængighed, således at vi selv kan tilrettelægge dagen ud fra eget ønske.
Værdier
- Lærdom
- Vidensdeling
- Økonomisk frihed
