Den 25. november 2020 købte jeg 100 stk. Nordnet aktier, i forbindelse med at de gik på børsen her i Danmark. Det var mit andet køb indenfor de sidste 10 år. Før den tid handlede jeg jævnligt aktier. Men så var der andre ting der trak og derfor er der nu gået 10 år. Men nu er jeg så også fast besluttet på, at der skal til at ske noget – hvorfor denne blog også er startet op. For bloggen kommer helt sikkert til at holde mig op på, at der skal ske noget på investeringsfronten. For ellers taber du jo også interessen for at vende tilbage fremover.
Hvad angår Nordnet aktien, så tyder det på, at det har været en fin investering. Den blev købt til kurs 96 kroner og ligger pr. dags dato i kurs 131,30 kroner. Så på blot 1½ måned er den steget knap 38%
Mener også at jeg på et tidspunkt læste noget om, at det med stor sandsynlighed går hen og bliver en udbytteaktie, så jeg beholder den nok et pænt stykke tid endnu.
Men hvorom alting er, så skal jeg i fremtiden også til at kigge på, hvordan man laver en fundamental analyse. Dette samt meget andet vil der blive skrevet om, her under kategorien aktier.
